tirsdag den 3. maj 2016

Dyrehold: De pædagogiske overvejelser

De pædagogiske overvejelser i mit valg af dyrehold gik vidt omkring, og skabte også diskussioner. Et dyrehold, kan det være et jagt revir, hvor dyrene er fri?
Mit svar på det spørgsmål er et stort rungende JA. 
Jeg synes det er fint at vi skal lære vores børn og unge om det at have dyr, men lærer vi mest omkring dyr, i fangeskab, eller i deres naturlige omgivelser?
I mine tanker tog jeg udgangspunkt i en ung pige, der er anbragt hvor jeg arbejder. Hendes forhold til hendes far er anstrengt, men hun vil egentlig gerne opbygge en ny og stærkere relation til ham. Hun har overhørt flere af os i personalegruppen når vi har snakket om jagt, og en dag da vi sad i sofaen spørger hun indtil muligheden for at få jagttegn. Det er en pige der går meget op i sit udseende, men make-up og fint tøj, samt fest og ballade. Vi var derfor lidt overraskede, men spurgte ind til det. Hun har flere gange som lille været med sin far på jagt, og der havde de nogle rigtig hyggelige stunder, og hun vil gerne overraske sin far med et jagttegn. 

Det satte tankerne igang, hvordan kan vi som pædagogisk personale være med til at skabe en interesse, eller blot en viden og vores vildt liv herhjemme, og lade den målgruppe vi arbejder med, være en del af arbejdet med vildt pleje. 
Og ikke mindst kende forskel. For er alle dyr på 4 ben en Bambi?

Til start er det en rigtig god mulighed at tage målgruppen med ud i de dyreparker vi har, hvor vi kan komme tæt på dyrene i deres omgivelser. Her kan man få en masse læring ved blot at observere, samt søge på nettet efter de forskellige arter. Her kan man starte med at tage en oversigt over vildt spejl med (Vildt spejl er bagenden)
Vildt spejl for de 4 mest udbredte i dansk natur

Det er også muligt her at tage gipsafstøbninger af dyrespor, og efterfølgende kunne artsbestemme dem ud fra gips afstøbningen. Her kan man bl.a købe en rygsæk, med alt hvad man skal bruge, incl. en dug med dyrespor:
Denne rygsæk, og mange flere ting til aktiviteter i naturen forhandles på:
www.linaa.dk.
For at skabe endnu mere læring, kan man også vurdere både ud fra det Gevir og ekskrementerne man finder i området, hvilket dyr der er tale om:
Hjælp til at identificere hvilke dyr vi ser

Herefter kan vi begynde at drage ud i naturen, på et rigtig jagt revir. Her er det vigtigt at være undersøgende på hvilket foder, der er sundt for dyrene, og hvilket man skal undgå. Det er beskrevet i tidligere indlæg.
Alt afhængig af målgruppen, kan man tage ud i området og bare sidde og observere på forskellige tidspunkter af døgnet, i forsøget på at identificere dyrenes veksler. (Stier lavet af dyrene) Det kan både foregå ved at observere på dyrene, eller gå rundt i området og kigge på hvor der er spor, og afgrøder/ planter er trådt ned. 
Kigger man på træer og buske kan man også se hvor hjortene skubber bast lag (blodfyldt hudlag der dækker geviret) af deres gevirer
Bastlag

 Ligeledes kan man se om man kan finde især små træer og buske, hvor hjortene spiser de nye skud og bark
Tag selv buffet

Når vi er ude på et jagt revir er det rigtig vigtigt at den målgruppe vi tager med har forståelse for at bevæge sig stille og respektfuldt i naturen. Det nytter f.eks. ikke at tage en hel børnehave med, hvor der bliver råbt. Her er der en stor pædagogisk opgave i at forberede dem der skal med, på at det foregår meget stille, og helst i små grupper. Alt hvad der hedder mobiltelefoner, mp3 afspillere osv. skal blive tilbage eller ihvertfald være på lydløs hvis mobilen skal bruges til at tage billeder. 
Afhængig af revirets opbygning, er det også en vigtig overvejelse hvor mobile målgruppen er. Det er desværre ikke mange revirer hvor det er muligt at tage en tung kørestol med. Her er man henvist til nogle af de dyreparker der er rundt i landet. 

Både før og efter det ovenstående forløb er det muligt at medbringe både:
Billeder fra en brækning


Et stykke kød fra dyret til tilberedning

Opsatser
Alt sammen for at vise hvad der sker i forbindelse med jagt og efterfølgende. Og så, hvis muligt, tilberede en god middag for her at vise målgruppen hvor lækre råvarer vi faktisk har i naturen, og skal værne om.

Refleksioner: 
Jeg valgte ret hurtigt i forløbet at tage "Kursus i Vildtsygdomme og hygiejne for jægere" udbudt af DTU. Her fik jeg meget ny viden både om de sygdomme, og smittefare der er ved dyr i Danmark. F.eks. harepest som i høj grad er smitsom for mennesker, ved blot en smule kontakt med en rift eller lignende. Det giver helt klart nogle udfordringer som man som pædagogisk personale skal være bevidst om inden man tager en målgruppe med ud i et revir. Og at man sørger for både plastik handsker og håndsprit når planen er at være i fysisk kontakt med dyrene. F.eks. hvis man tager en hare med til partering og efterfølgende konsumering. Og at man er meget bevidst om udseendet på organerne samt kødet. 
Det virkelige etiske spørgsmål der popper op, er hvordan man færdes i dyrenes "hjem" og hvordan man respekterer deres livs cyklus uden at forstyrre mere end godt er. Her er en stor pædagogiske opgave i at vurdere hvem og hvornår man tager afsted 

1 kommentar:

  1. Hejsa David

    Gode ideer til aktiviteter - v kan ikke rigtigt se, at du har afprøvet dem i praksis? Vi kan heller ikke finde dine praksisafprøvninger 1 og 2...
    Overvej hvordan du kan underbygge din pædagogiske overvejelser - betydninger af aktiviteter med din målgruppe i uderummet. Brug gerne grundbogen og anden litteratur. Hvilke mål / læringsudbytte kunne der være ved eksempelvis at slagte og tilberede vildt? Lave afstøbninger af dyrespor osv.
    Vh Ib og Ida

    SvarSlet