Jeg har bedt en jæger beskrive hvordan han fodrer på hans revir:
"Det er primært rådyr vi fokuserer på, da det er dem der primært fodres til. Vi fodrer for det meste med hvede eller majs. Vi holder jævnligt øje med foderpladserne både under og efter endt jagtsæson, da det er vigtigt, at der året rundt er foder på de forskellige pladser, så dyrenes mave ikke konstant skal vænne sig til nyt foder."
I forbindelse med mit valg af dyrehold tog jeg kursus i Vildtsygdomme og hygiejne for jægere, udbudt af DTU Veterinærinstituttet.
Her kom det, både til min og flere ældre jægeres, store forbavselse frem at hvede faktisk kan dræbe rådyrene. For nogle skal der blot 1 håndfuld til, da rådyrene, som er drøvtyggere, ikke er gearet til at omdanne hveden. Der er ikke grovfoder nok i hveden, så de får for mange hurtige kulhydrater, hvilket medfører Vomacidose.
En anden fare, som afventer forskningsmidler er, iflg. mistanke hos en ansat hos DTU, at den forkerte foder kan være medvirkende til at give rådyrene snabelsko
Rådyr med snabelsko. Det har uden tvivl været pinefuldt |
Det er derfor vigtigt at finde egnede fødekilder. Her er roer en rigtig god og sund spise for rådyrene.
En anden ting man kan gøre for at skabe foder nok til de dyr der er på reviret er at plante afgrøder nok. Her vil som udgangspunkt især være tale om træer og buske, da rådyrene i vinterperioden lever af barken og skud på unge træer og buske.
At gøre i vildtpleje er ikke bare et projekt for at få flere dyr man kan skyde, men også for at bevare en sund og levedygtig bestand. Her kommer vores observationer ind. En rigtig god idé vil være at sætte vildt kameraer op strategiske steder i sit revir, og omkring foder pladserne.
De følgende billeder er taget med vildt kamera i et revir jeg har fået lov til at deltage i grundet opgaven:
Billederne er alle taget ved fodertønder indeholdende hvede til fasaner. Det er derfor blevet en opgave for os, at finde en måde hvor fasanerne stadig kan komme til deres foder, men rådyrene, der har fundet ud af at skubbe til udløsermekanismen med deres næser, ikke længere kan komme til tønderne.
Ved at nær studere billederne kan vi både opdage syge dyr, som måske skal afskydes for ikke at lide, samt skabe et billede af hvor stor bestanden er. Her hjælper jægere også i stor stil med indberetninger, både gennem DTU, med især sygdomme, samt Danmarks Jægerforbund så der kan laves både statistikker over bestanden i hele Danmark, samt sættes ind hvis der kommer vildt sygdomme til landet, som ikke er ønsket.
Så pædagogisk er der en masse læring i at deltage i vildt pleje :-)