Dyrehold Fodring. Hvad skal man være opmærksom på

Mange jægere er rigtig gode til vildt pleje. De sørger for at der er foder på foderpladserne. Der er so sådan også en god ting, når vi snakker om vinterfodring, men desværre rammer nogle jægere ved siden af.

Jeg har bedt en jæger beskrive hvordan han fodrer på hans revir:

"Det er primært rådyr vi fokuserer på, da det er dem der primært fodres til. Vi fodrer for det meste med hvede eller majs. Vi holder jævnligt øje med foderpladserne både under og efter endt jagtsæson, da det er vigtigt, at der året rundt er foder på de forskellige pladser, så dyrenes mave ikke konstant skal vænne sig til nyt foder."

I forbindelse med mit valg af dyrehold tog jeg kursus i Vildtsygdomme og hygiejne for jægere, udbudt af DTU Veterinærinstituttet.
Her kom det, både til min og flere ældre jægeres, store forbavselse frem at hvede faktisk kan dræbe rådyrene. For nogle skal der blot 1 håndfuld til, da rådyrene, som er drøvtyggere, ikke er gearet til at omdanne hveden. Der er ikke grovfoder nok i hveden, så de får for mange hurtige kulhydrater, hvilket medfører Vomacidose.
 En anden fare, som afventer forskningsmidler er, iflg. mistanke hos en ansat hos DTU, at den forkerte foder kan være medvirkende til at give rådyrene snabelsko

Rådyr med snabelsko. Det har uden tvivl været pinefuldt

Det er derfor vigtigt at finde egnede fødekilder. Her er roer en rigtig god og sund spise for rådyrene.
En anden ting man kan gøre for at skabe foder nok til de dyr der er på reviret er at plante afgrøder nok. Her vil som udgangspunkt især være tale om træer og buske, da rådyrene i vinterperioden lever af barken og skud på unge træer og buske.

At gøre i vildtpleje er ikke bare et projekt for at få flere dyr man kan skyde, men også for at bevare en sund og levedygtig bestand. Her kommer vores observationer ind. En rigtig god idé vil være at sætte vildt kameraer op strategiske steder i sit revir, og omkring foder pladserne.
De følgende billeder er taget med vildt kamera i et revir jeg har fået lov til at deltage i grundet opgaven:

Billederne er alle taget ved fodertønder indeholdende hvede til fasaner. Det er derfor blevet en opgave for os, at finde en måde hvor fasanerne stadig kan komme til deres foder, men rådyrene, der har fundet ud af at skubbe til udløsermekanismen med deres næser, ikke længere kan komme til tønderne.

Ved at nær studere billederne kan vi både opdage syge dyr, som måske skal afskydes for ikke at lide, samt skabe et billede af hvor stor bestanden er. Her hjælper jægere også i stor stil med indberetninger, både gennem DTU, med især sygdomme, samt Danmarks Jægerforbund så der kan laves både statistikker over bestanden i hele Danmark, samt sættes ind hvis der kommer vildt sygdomme til landet, som ikke er ønsket.

Så pædagogisk er der en masse læring i at deltage i vildt pleje :-)

Dyrehold Uddybning af valg

Valget af dyrehold faldt mig egentlig rimelig nemt. Jeg har altid haft modstand på at fange dyr, og holde dem i små containere af plastik væk fra deres normale omgivelser. For mig er dyrehold mere at være med til at sikre en sund og levedygtig bestand i deres naturlige omgivelser, og ikke mindst forsøge at holde dem i det område som er ønsket.

Når vi snakker et revir er der ifølge http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11043227&query=jagtrevir
2 forklaringer.
1: område eller territorium hvor et dyr holder til, eller hvor en jæger går på jagt
2: (tænkt) område som en person har rådighed over, og hvor vedkommende føler sig hjemme

Så for mig at se handler det at skabe et jagtrevir også om at skabe et område hvor dyrene kan føle sig hjemme i overført betydning. 

Pædagogisk set kan man sagtens inddrage de fleste målgrupper i vildt plejen. Her kan man lære om fodring og hvordan man med respekt for både naturen og dyrene skal gebærde sig og gå rundt i området. Det nytter f.eks. ikke at gå råbende rundt, da det vil skræmme de fleste dyr væk. 
I mit daglige arbejde med unge der har et misbrug, kommer der til tider unge der ønsker jagttegn, men også det at kunne tage ud i naturen, sidde i en Hochsitz, uden telefon og computer, og bare i tavshed observere. Måske er det i tilfældet ikke dyrene der observeres, men den unge kan med stor sandsynlighed opnå en ro, få masser af frisk luft, og efterfølgende indgå en dialog, både om de ting der er observeret og de reflektioner som roen har bragt den unge. 

Biotop Netopgave 2

Der skulle laves 4 aktiviteter på Biotopen, og disse skulle afprøves i praksis. Et par af dem har jeg formået og en er igang, mens en ikke har været mulig, men beskrives.

Aktivitet 1

Den første aktivitet jeg valgte ligger meget op af min Biotop er valgt udfra livshistorie perspektivet.
Pædagogisk er det uhyre vigtigt at vi arbejder med at få sanserne beskæftiget hos vores målgruppe. Den målgruppe jeg til dagligt arbejder med er unge der er i behandling for misbrug. 4 af de sanser som ville være rigtig sunde at aktivere på en Biotop er: Syns, føle, lugte og høre sanserne.
Er det samtidig et sted der har en historisk betydning kan man efterfølgende reflektere over hvad sanseoplevelserne bringer af tanker og minder.

Jeg tog derfor ud fredag eftermiddag, lagde mig på et tæppe og lukkede øjnene for at beskæftige tre af sanserne. Her er resultatet:

Føle sansen:
- Ujævnt underlag, nogen steder blødt, andre hårde og nærmest stikkende mod kroppen
- Vinden i håret og på kinden
- Solen der varmede overfladen trods kulde fra vinden
- Græs der kildede op hånden og i øret
- Støv der gik i næsen og fremprovokere nys

Lytte sansen:
- En krage tæt ved
- Biler langt væk, både bag min position men også ude mod venstre
- Grene der giver sig i vinden og slår mod hinanden
- Susen fra vinden
- Fuglefløjt. Kunne ikke artsbestemme den, men lød som en trillen
- Måger
- Kirkeklokker
- En traktor der lød fjern, kom tættere på, og pludselig var bag mig på den ene mark, 10 meter væk
- Hunde i den nærliggende landsby. Startende med en der gøede hvorefter to andre begyndte

Lugte sansen:
- Jord
- Brændt træ
- Græs
- Tørt støv

Desværre kom vinden fra en gård, og bragte en del røg med sig, så lugten af brændt træ var meget dominerende

Da jeg havde ligget sådan i 15 min. slog jeg øjnene op, for hurtigt at undersøge hvad min syns sans ville fange:

Syns sansen:
- En humlebi (Jordhumle)
- Græs og grene i bevægelse
- Blå himmel med enkelte skyer

Det var umiddelbart de ting, der fangede min opmærksomhed, og som jeg efterfølgende kunne huske da jeg fandt papiret frem og begyndte at skrive det ned.

Flere af de ting jeg sansede, især lytte og dufte sanserne bragte mig tilbage til drengen på 5 år der løb rundt og legede i området, og jeg kunne bruge lang tid efterfølgende på at sidde og mindes og smile for mig selv. :-)

Aktivitet 2:

Når man befinder sig i naturen kan man lade kreativiteten få frit løb. Er man et sted med planter og blomster der afgiver farve, kan man benytte sig af dem, til at tegne på papir og karton istedet for at bruge farveblyanter og tusser.
Alternativt kan man også tage en limstift med og plukke ting, som man limer på karton. (Havde kun papir med, og det fungerede ikke så godt.)
Her kan man vælge at stille en specifik opgave. F.eks at tegne/ lave en collage af det man ser, eller lade målgruppen selv afgøre. Det kan både give et resultat der er meget abstrakt, eller som er tydelig at se hvad forestiller.
Mit eget resultat blev desværre ikke særligt godt da jeg lavede det i vinden og på almindelig papir.

Aktivitet 3

Vi kender alle oplevelsen af vores banan lynhurtigt bliver brun og så sort inden vi når at spise den. Men hvor hurtigt går det egentlig med den forrådnelse af og hvad tiltrækker det af dyr?
Jeg valgte derfor at ligge 2 bananskræller på biotopen fredag, fotografere dem, og derefter vil jeg løbende følge udviklingen:

Fredag lige lagt:

 Lørdag, præcis 1 døgn senere
Skrællen er nu noget mere sort, men stadig med små gule områder. I bunden anes mug

 Lørdag
Da jeg åbnede skrællen kunne ses en myre. Kigges der godt efter på billedet kan man ane en myre lige under midten af billedet. Jeg tænkte desværre ikke på at zoome ind

Aktivitet 3 er derfor en aktivitet der stadig er i gang, og som sikkert vil kunne være interessant for nogen at følge forrådnelsesprocessen. Også for at følge de forskellige stadier.


Aktivitet 4

Første gang jeg havde været på Biotopen havde jeg spottet spor efter et rådyr. Derfor ville min 4 aktivitet være at lave en gipsafstøbning af sporet. Sporet fandt jeg i udkanten af marken, og det så ud til at komme fra en høj med en lille skov der ligger midt på marken, så jeg kunne desværre ikke følge sporet. Samtidig ser det ud til på sporet at rådyret er stoppet op kort ved slutningen af marken. Da jeg kom ud, og havde udstyret med, kunne jeg stadig se sporet, dvs. det var nu tørret så meget ind, og vinden havde blæst løs jord ned, så der ikke var decideret spor af selve hoven

 Derfor kunne jeg desværre ikke denne gang fuldføre aktiviteten.
Men her kan man se hvordan man kan bedømme hvilket dyr det er udfra sporene:

For at lave et gipsaftryk er det vigtigt først at lave en form omkring aftrykket, hvorefter man hælder gipsen ned i formen og lader det stivne:

Biotop. Netopgave 1 fortsat

I det fortsatte arbejde med netopgave fandt jeg sidst jeg var der en hel del snegle. De var næsten helt hvide, og har søgt en del på nettet. Der findes forskellige former såsom kratsnegl, havesnegl, Lundsnegl og vinbjergsnegl. I første omgang var jeg meget i tvivl om hvilken slags det var. Jeg komme umiddelbart tættest på det nok var en Lundsnegl grundet farven, men for Lundsneglen er det karakteristisk at læben (skalåbningen) er sort, hvilket den ikke var på de i alt 10 snegle jeg fandt rundt på Biotopen.
Til sidst fandt jeg dog en artikel på en hjemmeside:
http://www.funder.skole.silkeborg.dk/Infoweb/Aviser/visallenyhederekstern.asp?AvisID=4

Her fandt jeg et billede af en snegl i samme hvide farve, og kunne nu artsbestemme. Der er tale om Vinbjergsnegle. De har som oftest et brunt hus, men såfremt der er meget kalk i jorden, evt. grundet de tilstødende marker, er sneglehusene hvide.

Bonus info:
Vinbjergsneglen er Europas største landsnegl. Man regner med den blev bragt til Danmark i middelalderen. Den er i dag i tilbagegang, og er derfor fredet, men den lille undtagelse at man må indsamle til eget forbrug. Mange regner Vinbjergsnegl som en delikatesse

Biotop. Netopgave 1

Udvælgelsen af min Biotop viste sig som en større opgave end først beregnet, og så alligevel ikke. Desværre har min tid været sparsom, og næsten uanset hvor jeg valgte ville det kræve en køretur.
Tankerne har vendt flere steder, og i bund og grund har jeg måske gjort opgaven sværere for mig selv, men har valgt en Biotop udfra et Livshistorie perspektiv. Hvad er mere nærliggende når man arbejder med unge med sociale vanskeligheder, der ihvertfald ikke gider naturen, end at finde et sted hvor de har leget og haft gode minder som børn.
Som tænkt så gjort, og jeg har valgt min biotop ud fra min egen livhistorie:

Præsentation:
De lykkeligste år jeg mindes fra min barndom, var hvor vi boede i en lille landsby der hedder Underup. Jeg har flyttet en del i mit liv, men er i dag endt små 15 km derfra. Når jeg tænker tilbage blev rigtig meget af tiden brugt i den frie natur, og især et lille stykke vækker minder.

 Vi boede i det røde hus. Ved siden af ses en markvej, der fører ned i en skov. Da vi kom fri af huset og haven var der marker på begge sider. 50 meter længere fremme gik der en meget lille skrænt op på højre side. Først lå der en masse store sten fra landmandens ejendom. 20-25 meter længere fremme står et enligt træ, og yderligere 5-10 meter fremme stod to træer tæt sammen.

 Jeg var overrasket over hvor småt det er, og træerne har også set bedre dage. Men hold op hvor det bragte minderne frem. På et senere tidspunkt når tiden er til det, vil jeg sætte mig derud, og bare sidde med lukkede øjne, og lade mine sanser arbejde på højtryk. Lade tiden flyve, og mindes min barndom, og mærke om jeg kan huske de samme sanseoplevelser.

Men før det, var opgaven klar. Der skulle findes 10 planter og 10 dyr. En opgave, som jeg fra starten kunne se blev svær.

Planter:

Den er svær, men vil vurdere der er tale om vildt kørvel

 Både her på stenen, men også på træerne er der store mængder mos. 

 Når jeg kigger på billedet kan jeg desværre ikke bedømme hvilken plante det er. Så det bliver en opgave næste gang jeg kan besøge min Biotop 

 Umiddelbart vil jeg skyde på det er små skud af skovsyre der anes i bunden

 Mælkebøtteblade i baggrunden. 

 For at kunne bestemme træsorten vil jeg ved næste besøg forsøge at finde skud samt blade. visne blade i området tyder dog på Egetræ

 Her er der også skovsyre samt i bunden anes et par blade fra en vild jordbær plante

 Halvtørt græs på skrænten

Bladene tyder på egetræ. Blomsten er en Skilla

Dyr fundet på Biotopen:

 Den klassiske regnorm var til stede flere steder

 Skarnbassen gemte sig under en sten

 Man skal være hurtig. Opdagede en stor Skolepender, men inden jeg havde kameraet igang var den længe væk

 Gemt i træet fandt jeg en sommerfuglepuppe

 Jeg vil vurdere dette dyr til at være en skovsnegl med lyse aftegninger. Den gemte sig i træet

De klassiske bænkebidere, her med skovsneglen i bunden

Nu glæder jeg mig blot til jeg får mere tid, og igen kan besøge min biotop, for både at observere, men også gå mere på opdagelse i den. Og ikke mindst udfordre mine sanser. :-)