Valget af dyrehold faldt mig egentlig rimelig nemt. Jeg har altid haft modstand på at fange dyr, og holde dem i små containere af plastik væk fra deres normale omgivelser. For mig er dyrehold mere at være med til at sikre en sund og levedygtig bestand i deres naturlige omgivelser, og ikke mindst forsøge at holde dem i det område som er ønsket.
Når vi snakker et revir er der ifølge http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11043227&query=jagtrevir
2 forklaringer.
1: område eller territorium hvor et dyr holder til, eller hvor en jæger går på jagt
2: (tænkt) område som en person har rådighed over, og hvor vedkommende føler sig hjemme
Så for mig at se handler det at skabe et jagtrevir også om at skabe et område hvor dyrene kan føle sig hjemme i overført betydning.
Pædagogisk set kan man sagtens inddrage de fleste målgrupper i vildt plejen. Her kan man lære om fodring og hvordan man med respekt for både naturen og dyrene skal gebærde sig og gå rundt i området. Det nytter f.eks. ikke at gå råbende rundt, da det vil skræmme de fleste dyr væk.
I mit daglige arbejde med unge der har et misbrug, kommer der til tider unge der ønsker jagttegn, men også det at kunne tage ud i naturen, sidde i en Hochsitz, uden telefon og computer, og bare i tavshed observere. Måske er det i tilfældet ikke dyrene der observeres, men den unge kan med stor sandsynlighed opnå en ro, få masser af frisk luft, og efterfølgende indgå en dialog, både om de ting der er observeret og de reflektioner som roen har bragt den unge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar